Hold a Diamond in Your Hand
Hold a Diamond in Your Hand sætter fokus på, hvad der bevæger sig inden i os – hvad der personligt optager den enkelte, der bliver portrætteret.
Hvis du vil være med, så vend blikket indad – mod livets dybere spørgsmål: kærlighed, død, familie og meningen med det hele. Tænk over tidens gang, det at vi ældes, og hvordan konflikter og usikkerhed i verden gør os mere indadvendte – og giver plads til eftertanke.
Sæt dig et roligt sted, og forestil dig, at du holder en imaginær diamant i hænderne. Find ro midt i hverdagens tempo, og tag derefter billedet mens du lukker øjnene og løfter hagen lidt op.
Send derefter billedet til mig på mail, så vil jeg male et portræt ud fra dit foto. thomasdausell@gmail.com
Værkets titel, Hold a Diamond in Your Hand, afspejler ideen om at holde fast i det, der er vigtigst for os – noget stærkt, men samtidig skrøbeligt.



















