︎



The Walk - Hverdagens Camino


I 2023 begyndte jeg at vandre på lærreder. Et projekt som afspejler noget af det vandring kan gøre ved en. En frihed og et fængsel i en og samme bevægelse. Noget der drager mig, i en malerisk process, hvor gentagelse, bevægelse, åndedræt og meditation er i fokus. 

Det startede  i 2019 hvor jeg besluttede at vandre en hel dag om ugen. 

Er det muligt at tilfredsstille længslen efter eventyret i sin hverdag?

Jeg har tit tænkt på at holde et par måneders orlov for at gå Caminoen i Spanien, bare gå den lange pilgrimsrute fra St-Jean-Pied-de-Port i øst til Santiago i vest på i alt 789 km. Et projekt som står for noget af det ypperste man kan gøre for at komme ned i gear, tættere på sig selv og væk fra hverdagen. En udfordring for krop og ånd, en ting mange er begyndt at dyrke.

Men der er også noget ved dette foretagende, som jeg har det svært med. Den hellige vandring, hvor man vandrer mod et fælles åndeligt mål, en gammel kristen tradition, som i dag er så populær, at man nogle steder på ruten nærmest går i cortége. Folk der har gået ruten fortæller, at der er så mange mennesker i gang samtidig at man næsten skulle tro at man stod i kø til Roskilde Festival.

For mig er vandring ensomhed. Jeg er alene med mig selv i naturen, alene i blæsten, alene i mørket, alene i verden. Det er i det rum, at jeg reflekterer og der, jeg finder roen i mig selv. Derfor fik jeg den idé, at i stedet for at tage på pilgrimsfærd i Spanien, kunne jeg gøre det derhjemme i min hverdag.

Den ultimative vandringstur er den hvor man vandrer ud i verden, for ikke at komme tilbage igen. Man lægger alt bag sig, sine kære, sin bolig afgiver alle materielle ting, for at vie sit liv til vandringen. Den tyske forfatter romantikeren Friedrich Hölderlin beskriver i et brev til digteren Casimir Ulrich Boehlendorff, hvor skræmmende det kan være, at gå linen helt ud. For at nå ind til en forståelse af sig selv og livet, vandrede han endeløst rundt i en periode. Han beskriver, hvordan denne vandringstur, på ingen måder var lykken, han vendte også hjem nedslået og udslidt. Når man lever vandringen fuldt ud, er det en hård opslidende færd, hvor kampen mod sult og ensomhed stod i stor kontrast til hans romantiske syn om mennesket og naturen. Han beskriver senere denne laden sig opsluge af naturen, som “det store åbne”, en ultimativ samhørigheds tilstand med altet, en slags dødsindsigt.

Er det muligt at lukke vandringen, som Hölderlin beskriver den ind i sin hverdag uden at gå helt i opløsning? Det har været mit mål at afprøve det og dokumentere rejsen med et fotografi af samme sted for hver gang jeg gik.

Jeg startede stille og roligt ud og skulle først i form. Jeg gik samme rute fra mit hjem i Århus til Ryomgård på Djursland, ialt 45 fredage, hver tur er 40 km, jeg kom op på 1800 km. 





The Walk Sort 10.865 m
The Walk Rød 12.145 m






















Mark